Fire generationer i Gjerrild

Frihed og familieliv

Sabina bor med sin familie i Gjerrild. Faktisk bor de hele fire generationer lige ved siden af hinanden, hvilket er en kæmpe gave for dem. Sabina og hendes mand, Jens, købte deres hus for så tilpas lav pris, at de ikke er tvunget til at arbejde på fuldtid. De har derfor mulighed for at prioritere mere tid til familielivet. I Gjerrild bor Sabina og hendes familie tæt ved skøn natur, som de nyder meget godt af.

De fire generationer består af Sabinas mormor og hendes mand, forældre, søster samt Sabina, Sabinas mand og to børn, Liv og Thora. Derudover bor Sabinas faster og onkel samt fætter, hans kone og deres søn også i byen.

Sabina er frivillig i MiN-Landsbyklynge, som er et netværk af norddjurske byer, der ligger i landdistrikterne. Dette fællesskab har beriget hende med et stort netværk af skønne og inspirerende mennesker i hele Norddjurs.

”Jeg flyttede kortvarigt til en lille naboby til Gjerrild, men måtte hurtigt vende hjem igen,” fortæller Hilding med et smil på læben.

Gjerrild Kro – familiens samlingspunkt

Sabinas far, Hilding, ejer og driver Gjerrild Kro og har gjort det i over 30 år. Det er derfor blevet familiens samlingspunkt, og de bor alle i tæt nærhed til Kroen. Både Sabinas mormor, forældre, søster og svoger bor alle i omegnen af Kroen.

Ifølge Sabinas far, Hilding, er det familiens arbejde med kroen, som i sin tid har fået dem til at bosætte sig i Gjerrild. Hildings forældre købte kroen, da den var til salg i 1968 og siden er krodriften blevet et familieforetagne. Sabines søster, Michelle, har efterfølgende opstartet en ridehal tæt ved kroen, som er blevet hendes levebrød. Her hjælper Sabina også selv til med driften af ridehallen.

Familien ejer og driver derudover Den Blå Kutter og Café Kajkatten i Bønnerup, som de primært arbejder med i sommerperioden, hvor Bønnerup tiltrækker mange turister. Hilding har boet flere forskellige steder i Gjerrild og kunne aldrig forestille sig at bo i en anden by. ”Jeg flyttede kortvarigt til en lille naboby til Gjerrild, men måtte hurtigt vende hjem igen,” fortæller Hilding med et smil på læben.

Sabinas mand, Jens, og deres datter

”Flere af de akademikere, der bor her i byen, pendler til deres arbejde i Aarhus. Så det kan godt fungere,” fortæller hun.

Tilknytning til lokalområdet

Det startede i høj grad ved et tilfælde, da Sabinas bedsteforældre i sin tid købte kroen, men tilknytningen til Gjerrild er nedarvet gennem de fire generationer, og der er ingen tvivl om familiens engagement i lokalsamfundet. Hilding har viet sit liv til at skabe arbejde og vækst i byen og er stolt over det, som hans døtre har formået at starte ridehallen op. Det er helt tydeligt familiens store passion at give til lokalsamfundet og understøtte det nære fællesskab i byen.
Sabina påpeger også, at det er hendes indtryk, at rigtig mange tilflyttere i høj grad vælger at bosætte sig i området, fordi huspriserne giver nogle muligheder for at leve et andet liv, end hvad der er mulighed for i andre kommuner.

Sabina følte ikke, at hun skulle falde til i byen på ny, da hun efter at have studeret i Aarhus ”vendte hjem”. Hun har med sin opvækst i Gjerrild altid været vant til at køre til ting og har derfor heller ikke noget imod køreturen til Aarhus, hvis de savner noget fra storbyen. Hun fortæller, at den største udfordring for hende har været at finde arbejde lokalt, som passer til hendes faglighed som cand.mag. i oplevelsesøkonomi. Hun søger også job i Aarhus, men vil gerne arbejde tæt på Gjerrild, da det giver den største frihed. ”Flere af de akademikere, der bor her i byen, pendler til deres arbejde i Aarhus. Så det kan godt fungere,” fortæller hun.
For Sabinas mand, som oprindeligt er fra den vestlige del af kommunen, har fritidsinteresser som Volleyball været med til at give ham et netværk lokalt, og denne slags fællesskaber er helt kendetegnende for Gjerrild, fortæller Sabina.

Det bedste ved Gjerrild og det nære familieliv

”Naturen,” svarer Sabina med det samme. Vi bruger virkelig naturen meget – især fordi den ligger lige i baghaven. Derudover fremhæver både Sabina og Hilding sammenholdet i byen. Der er mange fantastiske initiativtagere i lokalområdet, som er med til at igangsætte rigtig mange inkluderende tiltag, også overfor nye tilflyttere. Eksempelvis fællesspisning på friskolen, Ik’ så ringe festival, fredagsbar på det gamle bibliotek, Sommerfest, Running Dinner, Åben By og meget andet. Sabina fortæller om hendes første oplevelse på den lokale festival, som er drevet af frivillige. Her stod Sabina også selv i baren i en time for at give sit bidrag til arrangementet, og hun oplevede en helt fantastisk atmosfære af fællesskab. Derudover fremhæver familien også Sostrup Slot, som noget af det, der er virkelig unikt for Gjerrild. Da vi går ud af kroen og ser slotstårnet i baggrunden, omkredset af skov og efterårstræer, kan jeg godt se, hvad de mener.

Sabina og hendes far fortæller, at det giver dem en helt anden måde at være sammen på. De både arbejder sammen, holder fri sammen og hjælper hinanden med forskellige ting i hverdagen. For eksempel passer Sabinas mormor deres mindste pige, Thora på et år, om formiddagen, mens Sabina arbejder. Familien beskriver det som en livsstil, de har valgt at bo og arbejde sammen, sådan som de gør. En livsstil, som giver dem en enorm frihed og styrker deres livskvalitet.

Læs mere om Gjerrild her.