Frihed til mere

Kæresteparret Rebecca Østvand Matthiesen og Daniel Anthony Slater har skiftet Aarhus ud med Norddjurs. Nu er de kommet tættere på naturen og blevet en del af et stærkt fællesskab i den lille landsby Kare. Alt sammen med masser af luft i økonomien, så de kan gøre lige præcis, hvad de drømmer om.

”Vi føler, at vi ejer vores hus mere end banken ejer os”

Byggestøv og værktøjsstøj trænger igennem vinduerne fra et charmerende, rødt murstenshus i den lille landsby Kare. Det er lyden af drømme, der bliver realiseret. Vi befinder os i den nordlige del af Norddjurs Kommune kun en times kørsel fra Aarhus. Her er 28-årige Rebecca Østvand Matthiesen og 29-årige Daniel Anthony Slater i gang med at totalrenovere byens gamle smedje, som nu er blevet deres nye hjem.

Inden kæresteparret valgte at flytte til Kare, boede de i en lejlighed på Trøjborg i Aarhus. Her drømte de i første omgang om et sommerhus på Djursland, hvor de kunne få naturen og roen helt tæt på i weekenden kombineret med storbylivet i hverdagen.

”Vi kom frem til, at det gav mere mening at flytte helt ud af byen. For så meget kom vi alligevel ikke til at bruge Aarhus udover vores arbejde og til en brunch i ny og næ,” siger Rebecca Østvand Matthiesen, der arbejder med HR og kommunikation i en ingeniørvirksomhed i Aarhus.

Kæresteparret fremhæver, at de ønskede at bosætte sig et sted, hvor de maksimalt skulle pendle en time hver vej. De valgte derfor at investere i mursten i Norddjurs Kommune, så de fortsat var tæt på deres arbejdspladser og samtidig kunne opleve sommerhusidyllen året rundt. Nu kan de nyde roen i deres have, hvor de kan følge med i det rige dyreliv og hente friske grøntsager direkte fra køkkenhaven.

”Det trak i os at komme tættere på naturen, og at vi kunne få vores egen have, hvor vi kan dyrke råvarer, vi kan bruge i vores madlavning,” siger Daniel Anthony Slater, der selv har haft sin opvækst i Kare, hvor hans forældre stadigvæk bor. Ligesom Rebecca Østvand Matthiesen har han også sin hverdag i Aarhus, hvor han arbejder i studieadministrationen ved Aarhus Universitet.

Frihed til mere

Kæresteparret måtte slippe blot 275.000 kroner for deres hus i Kare – og så inviterede sælgeren endda på snaps og smørrebrød for at afslutte handlen. Stueetagen er 90 m2, og planen er at tage loftsrummet i brug til bolig. Til huset hører også en stor og naturskøn have. Rebecca Østvand Matthiesen og Daniel Anthony Slater er enige om, at de har fået meget hus for pengene, og skulle de have fundet en tilsvarende bolig i Aarhus Kommune, ville det være cirka seks gange dyrere.

”Vi kommer ikke til at blive gældfrie, men prisen på vores hus har stor betydning for os i forhold til fleksibilitet og frihed. Får vi lyst til at gå ned i tid på vores arbejde eller til at tage ud at rejse i en længere periode, så er det ikke en kæmpe udgift for os at have vores hus stående, hvis vi ikke kan leje det ud,” siger Daniel Anthony Slater.

Den lave huspris giver også Rebecca Østvand Matthiesen og Daniel Anthony Slater mulighed for at gøre lige præcis, hvad de drømmer om med huset. Det er vigtigt for dem, at huset bevarer sin charme, og renoveringen bliver derfor med respekt for husets historie.

”Vi er ikke bange for at tage fat med huset. Vi føler, at vi ejer vores hus mere end, banken ejer os. De sommerhuse, vi havde kigget på i sin tid, var to eller tre gange dyrere. Nu har vi i stedet fået et billigt og godt hus, som vi kan bo i hele året,” tilføjer Rebecca Østvand Matthiesen.

”Vi fandt hurtigt ud af, at vi også kunne få mange af de ting i Kare. Byens beboere gør rigtig meget fælles, og man har for eksempel et andelsvirke, hvor man passer en æblehave sammen. Her er virkelig et godt landsbyliv”

Fællesskabet i højsædet

Under studietiden boede Rebecca Østvand Matthiesen og Daniel Anthony Slater på kollegie sammen. De overvejede derfor også at flytte i et bofællesskab eller kollektiv, fordi fællesskabet er vigtigt i deres liv.

”Vi fandt hurtigt ud af, at vi også kunne få mange af de ting i Kare. Byens beboere gør rigtig meget fælles, og man har for eksempel et andelsvirke, hvor man passer en æblehave sammen. Her er virkelig et godt landsbyliv,” siger Rebecca Østvand Matthiesen.

På et tidspunkt arbejdede kæresteparret på deres hus udenfor, da en genbo løb forbi under en løbetur. Da han kom hjem igen, kom han over for at hjælpe til. I Kare hjælper man hinanden, og møder man hinanden på gaden, hilser man altid og snakker med hinanden.

Det unge tilflytterpar fra Aarhus er heller ikke de eneste, der har fundet vej til det gode fællesskab i landsbyen med 41 indbyggere. Inden for de seneste år har byen fået selskab af fire unge tilflytterpar. Rebecca Østvand Matthiesen bekræfter da også, at Kare er en landsby i udvikling:

”Dem, der bor i Kare, er virkelig ildsjæle, som brænder for at udvikle landsbyen. Der er generelt en aktivisme i byen, som vi var tiltrukket af fra starten. Vi havde lidt frygtet, at vi kunne blive ensomme herude. Men det bliver vi ikke, fordi der er så mange mennesker, der vil os det bedste.”